Det er slut. Alting er ødelagt. Jeg er intet værd uden ham. Jeg vil have ham, men han vil åbenbart ikke have mig.
Det var det jeg tænkte. At jeg var værdiløs uden ham. Vi skulle jo giftes og have børn! Vi skulle flytte sammen, starte vores eget liv sammen, og udvikle os sammen. Hvorfor fanden skulle det så ende sådan her? Hvordan kunne han gøre det imod mig? At være utro og oven i købet med TO andre!
Hvordan jeg fandt ud af det, spørger I? jeg var inde på hans mail (med hans tilladelse fra starten af forholdet af) og kiggede i hans indbakke og sendte beskeder, og fandt nogle beskeder fra to piger; en russisk trunte med polsk-pisgult hår, og en pige der var lillesøster til en af vores daværende fælles venner.
Først brød jeg hulkende sammen af ren frustration, hvorefter jeg skreg og kastede med mine egne ting. Jeg ringede ham op, og spurgte ham om han havde været utro, hvilket han benægtede. Jeg sagde, at jeg var færdig med ham – en ting var at han var utro, noget andet var at han ikke engang ville indrømme det, selv efter jeg havde taget ham i det! Han sagde han skulle have sine ting tilbage, men enhver der kender mig, ville vide at jeg er ekstremt hævngerrig når man tager røven på mig, og at jeg hader når folk lyver og er utro.
Jeg tog hans ting, lagde dem ud på mit gulv og hentede en sort sæk til det. Manden sagde intet om at hans ting skulle være intakte, så jeg fik min hævn og ødelagde hans ting. Jeg tog hans cd’er, ridsede dem til de ikke kunne bruges mere, og knækkede dem midt over. De røg nederst i bunken, det næste der skulle ødelægges var hans tøj. Jeg smed det ned i posen til cd’erne, og overhældte det med acetone og petroleum, så også det blev ubrugeligt. Hans smykker blev knust, og røg ned til de andre ting. Hans sko blev flået fra hinanden, og også de røg ned i sækken.
Da han kom og hentede sine ting, 5 dage senere ude i mit sommerhus, havde jeg fået en lille bonus i mellemtiden; hans tøj der var overhældt med væsker, var smeltet sammen, og var lige til at blive smidt ud. Han prøvede på at få mig tilbage, ved at sige at det var en hacker, der havde skrevet med pigerne. Jeg hoppede selvfølgelig ikke på det lort, men blev mere og mere vred, mine hænder blev mere svedige for hvert minut han stod foran mig. Dråben der fik det kendte bæger til at flyde over, var da han begyndte på at stå og tude foran mig, og ville røre ved mig. Jeg sagde at hvis han rørte mig, så ville jeg slå ham så hårdt, at han ville ende i koma i mindst tre måneder. Jeg knyttede hænderne, og gik et enkelt skridt frem. Det må åbenbart have været truende, for han gik tilbage, og så mere og mere bange ud.
Min mor så det hele, og da hun prøvede på at snakke ham til ro, og få ham til at forstå, at det han havde gjort mod mig, gjorde rigtig ondt, gik jeg min vej. Jeg gik udenfor og begyndte at græde, og han kom ud efter mig. Jeg sagde til ham, at jeg ikke kunne leve med en kæreste, der ikke elskede mig eller behandlede mig ordentligt, så jeg sendte ham ud af mit sommerhus, og så ham aldrig igen.
Dagene gik, og jeg følte mig fortabt og ensom. Jeg kunne mærke, at jeg var endt i et hul, hvor jeg ikke kunne komme op uden besvær. Jeg skar i mig selv. Ikke nok til at det blev dybt, og begyndte at bløde, men nok til at det overdøvede min smerte pga. en stodder som ham. Jeg endte i en depression, som tog mig et halvt år at kommer ud af. Jeg tænkte, om der overhovedet ville være nogen, der ville savne mig og blive kede af det hvis jeg ikke var der mere. Svaret var nej ifølge mit indre, deprimerede jeg – indtil jeg kom i tanke om min niece, mit et og alt, min lille prinsesse. Hun skulle ikke vokse op med den viden om at hendes moster ikke kunne klare en smule modgang.
Jeg havde to valg: enten kunne jeg tage livet af mig selv, og opleve mit ultimative nederlag – eller jeg kunne leve, blive stærkere dag for dag, og se min niece vokse op til den smukkeste pige hun er for mig.
Jeg valgte livet.
------Dette er tekst til en kommende optræden jeg skal opføre om nogle få uger. Jeg skal lave en scene, hvor jeg står helt alene foran mennesker, og skal fremføre noget som har haft betydning for mit liv.
Håber I kunne lide det, og tager gerne imod konstruktiv kritik :)
